Rigning og Sejl

Det komplekse netværk af reb, stålwire og stofklude kan ligne et spindelvæv af kaos, men rigningen er utrolig logisk bygget op, når man kender systemet. Rigningens formål er at maksimere fangsten af vindens energi og omsætte den til fremdrift, uden at masten knækker.

Stående Rigning (Standing Rigging)

Dette er "skelettet", der holder masten stående. Det justeres normalt ikke, mens man sejler (medmindre man fintrimmer på eliteplan).

• Mastehoved-rig (Masthead rig): Forstaget går helt til toppen af masten. Kendetegnende for solide havkrydsere. Giver et enormt stærkt forstag, perfekt til store genuaer.
• Brøkdels-rig (Fractional rig, fx 7/8): Forstaget monteres lidt nede ad masten (f.eks. på 7/8 dele af højden). Det tillader mastetoppen at blive bøjet bevidst bagover af agterstaget, hvilket åbner toppen af storsejlet op i kraftig vind, så det spilder tryk og forhindrer krængning. Meget almindeligt i moderne racerbåde.
• De vigtigste stags:
  • Forstag / Rulleforstag: Holder masten fremefter. Her monteres fokken.
  • Agterstag (Backstay): Går fra mastetoppen til hækken. Trækker masten bagud.
  • Babystag: Et ekstra stag foran på ældre både, der stabiliserer midten af masten i tung sø.
  • Barduner (Running Backstays): Særlige støttewirer brugt i storm eller på kapsejladsbåde, der midlertidigt sættes og slækkes hver gang båden vender.

Løbende Rigning (Running Rigging)

Dette er "musklerne" i systemet – de liner og tove, besætningen trækker i for at håndtere sejlene.

• Fald (Halyards): Linerne der trækker sejlene UP. (Huskeregel: "Haul-yards"). Der er storfald til storsejlet, fokkefald og spilerfald.
• Skøder (Sheets): Linerne der justerer sejlet i forhold til vinden (horisontalt). Fokkeskødet hiver forsejlet ind mod dækket, storskødet trækker bommen ind over midten af båden.
• Trim-liner:
  • Nedhal (Vang / Kicker): Trækker bommen direkte ned mod mastens rod. Vigtig på slør-kurser, for at holde sejlet fladt og forhindre bommen i at flyve opad.
  • Cunningham: En speciel line, der strammer sejlets forlig nedad langs masten, hvilket trækker sejlets dybeste kurve (bugh) længere frem i sejlprofilen.
  • Udhal (Outhaul): En line der strammer sejlets underkant (underlig) udad langs bommen, for at gøre bunden af sejlet helt fladt i hård vind.

Sejltyper og Materialer

Moderne sejl sys ofte ud fra meget avancerede aerodynamiske beregninger.

• Materialer: Traditionelle sejl er vævet af slidstærkt Dacron (polyester). Kapsejlads-sejl (som sorte sejl) laves ofte som laminater af aramid-fibre som Kevlar eller Carbon, omgivet af Mylar-folie. Disse materialer er stivere og strækker sig ikke ud af form i blæsevejr, hvilket bevarer den optimale vingeform, men de er dyrere og tåler ikke sollys nær så godt.
• Storsejl (Mainsail): Udstyret med "sejlpinde" (battens), der stikker horisontalt ud for at understøtte det runde agterlig (roachen), så det flugter perfekt med vinden.
• Forsejl (Fok og Genua): En fok er smal, mens genuaen overlapper masten. Størrelsen på et forsejl angives ofte i procent: En 100% fok udfylder lige præcis trekanten mellem forstag og mast. En 130% genua går 30% forbi masten, overlapper storsejlet og skaber en "dyse-effekt" (slot-effect), der suger vinden hen over storsejlets læside og øger farten massivt.
• Medvindssejl: Spilere og Gennakere (Asymmetriske spilere) laves i det papirtynde materiale nylon for at være lette nok til at bære i helt svag vind, når båden sejler med vinden ind bagfra.